Autentisk paella over åben ild – en sanselig rejse til Valencia
Tag med, når vi inviterer til en unik show cooking-oplevelse, hvor en ægte valenciansk paella tilberedes live over åben ild. Her handler det ikke kun om smag – men om en oplevelse med alle sanser i spil.
Lyden af paellapanden, der syder og bobler. Duften af safran, hvidløg og frisk sofrito, der breder sig i luften. Synet af farverige ingredienser, der langsomt samles i gryden. Følelsen af varmen fra bålet og fællesskabet omkring maden. Smagen af en autentisk paella – tilberedt med kærlighed og tradition fra Valencia.
Vi inviterer deltagerne tættere på selve madlavningen og ind i fortællingen bag retten. Det bliver en levende og engagerende oplevelse, hvor du ikke blot smager på Spanien – du mærker den.
Et event med hjertet på rette sted
En del af overskuddet fra arrangementet doneres til DANAmark Solidaritet, der støtter ofre for de voldsomme oversvømmelser i Valencia. For os handler denne oplevelse også om at give tilbage til det samfund, der har inspireret os.
Vi glæder os til at dele vores kærlighed til paella og bringe ægte valenciansk stemning til Copenhagen Cooking 2025.
Din vært
Bag eventet står Ris Paella, som inviterer til en sanselig oplevelse, hvor madkultur, fællesskab og kærlighed til den autentiske valencianske paella går hånd i hånd. Med støtte fra Irene, som også vil være til stede på dagen for at sikre en god afvikling, doneres en del af overskuddet til foreningen DANAmark Solidaritet.
Eva – paellaens stemme
Eva er stifter af Ris Paella og opvokset midt i Valencia, hvor paella ikke bare er en ret, men en del af livet. Hun har lavet paella siden barndommen og bringer traditionen med sig i hver eneste gryde – med respekt, stolthed og kærlighed til det håndværk, hun er rundet af.
Irene – mad som mødested
Irene er socialentreprenør og stifter af DANAmark Solidaritet. Hun har tidligere drevet tapasrestauranten Chorines og har stor erfaring med at bruge madens kraft til at samle mennesker. Irene brænder for at skabe nærværende madoplevelser med mening – og for at bygge bro mellem kulturer og mennesker.
DANAmark Solidaritet er en dansk-spansk forening, der arbejder for at støtte mennesker, som blev ramt af de voldsomme oversvømmelser i Valencia og omegn i 2024.
I tilfælde af dårligt vejr ...
Opsættes overdækning i form af carpas (store telte/pavilloner), som beskytter både madlavningsområdet og deltagerne. Carpas’ene vil sikre, at show cooking-oplevelsen og fællesspisningen kan gennemføres som planlagt, uanset vejrforholdene. Vi sørger for god ventilation og sikkerhed, så stemningen og oplevelsen bevares – selv i regnvejr.
Ekstra info
For at eventet kan gennemføres, skal der være minimum 20 tilmeldte deltagere.
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.
Forret
Små smagsprøver inspireret af traditionelle spanske forretter, som vækker sanserne og forbereder ganen på hovedserveringen.
Hovedret
Autentisk valenciansk paella
Tilberedt live over åben ild med traditionelle ingredienser:
Bomba-ris
Safran
Grønne bønner og butter beans
Kylling og kanin (eller vegetarisk version efter ønske)
Olivenolie og røget paprika
Hjemmelavet sofrito
Drikkevarer (valgfrit)
Inspireret af spanske smage, f.eks. Agua de Valencia, lokale vine eller alkoholfri alternativer.
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev