Spis med på Peder Lykke Skolen – en madskole på Amager

Præsenteres af Københavns Kommune

Kom med, når Peder Lykke Skolen inviterer til langbordsmiddag i skolens smukke spisesal med udsigt over skolegården og Urbanplanen.

Normalt er der ikke åbent for offentligheden. Men i anledning af Copenhagen Cooking inviterer Peder Lykken Skolen til middag, hvor du kan spise dig mæt i en dejlig menu inspireret af Generation Grøn.

Vi garanterer for, at det er skolemad, som du aldrig har smagt det før!

Peder Lykke Skolen er nemlig en af Københavns Kommunes 16 madskoler, og hver dag er elever med i køkkenet, hvor de hjælper med at lave frokost til deres 500 skolekammerater. I køkkenet arbejder kokken Christian og hans team med at inspirere eleverne til at smage det ukendte, turde grøntsagerne, blæksprutten, det sunde, det klimavenlige og det lokale.

Til ”Spis med” serverer skolens kokke og elever en gourmetversion af den mad, de tilbereder til daglig. Undervejs får du indsigt i, hvordan skolen arbejder med madmod og madglæde for at skabe en gastronomisk nysgerrig Generation Grøn.

Arrangementet er en del af ”Spis med i Vores Køkkener” – en madfestival for det offentlig måltid af Københavns Kommune. Du kan læse mere om Spis med i Vores Køkkener her.

Om Peder Lykke Skolen  
Peder Lykke Skolen ligger på Amager med Urbanplanen som nabo. Skolen er en madskole. Det betyder, at maden er en integreret del af skolens hverdag, pædagogik og organisering.

I skolens produktionskøkken har eleverne maddannelse, madmod og sundhed på skoleskemaet, mens de tilbereder frokost til deres kammerater.


Menu

Brød
Friskbagte boller på purpurhvede

Snack
Råmarineret mørksej i tomatconsummé med piment d’esplit og aromatiske urter.

Sauterede østershatte fra Fungafarm med revet glaskål, syltede ramsløgkapers og brunet smør.

Hovedret
Dampet havtaskehale med sauce beurre blanc med grøntsager, hestebønner og kartofler

Dessert
Parfait på havre aka. ’havre-mælkesnitte’ serveret med friske sommerbær, rosmarin og krystalliseret honning fra Stensbølgård.

Køkkenets hjemmelavede juice



Adresse: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S

Læs mere på: www.maaltider.kk.dk/spismed

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.