Smag på Fejø, Høstmiddag

Præsenteres af RO naturcamp

Kom og smag på høstens overflod af lækre råvarer fra marker og haver på - og omkring Fejø. 

Høstsæsonens mange muligheder viser sig på tallerkenen, når kokken Josephine fra restaurant A Ilha og pastamaker og madnørd Diego Principato går i køkkenet. Menuen bestemmes ud fra de råvarer, der har det allerbedst på dagen. En ting er sikkert - det er det grønne, der får hovedrollen på tallerkenen. Akkompagneret af stor forståelse for den enkelte råvares kvaliteter og med kærlighed til Fejøs spisekammer. Under middagen kommer en af Fejøs lokale producenter og fortæller.

Vi serverer en snack og tre anretninger. Middagen inkluderer desuden en velkomstdrink, et glas vin/most og kaffe eller te.

Middagen vil finde sted i naturskønne omgivelser på Ro Naturcamp, hvor vi sidder ved langborde i det fri. Klokken 21.30 går solen ned over Smålandshavet ved campen, som vi kan nyde, hvis vejrguderne er med os.

Middagen er et samarbejde mellem Katharina og Diego fra Pasta Principato, Marie og Nicolai fra Ro Naturcamp. Middagen er støttet af et legat fra projektet EGN Lolland-Falster.

OBS: Middagen er vegetarisk

 



Adresse: Herredsvej 9B

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.