Pak tallerken og bestik hjemmefra, og kom med, når Festivalpladsen forvandles til et sandt smørrebrødsparadis! Oplev Smørrebrødets Dag 2025, hvor nogle af landets mest anerkendte smørrebrødsrestauranter samles for at hylde vores elskede, traditionsrige spise.
Smørrebrødet lever i bedste velgående og begejstrer fortsat på tværs af generationer. På landets førende restauranter mødes klassiske opskrifter med innovative kreationer i en smuk forening af tradition og nytænkning.
Copenhagen Cooking innoverer – præcis som smørrebrødet selv! I år introducerer vi et spændende Smørrebrødsmarked med et nyt poletsystem. Køb et antal smørrebrødspoletter og smag dig igennem et væld af lækkerier fra alle stande. Nogle restauranter tilbyder endda servering direkte ved bordet, så du kan springe køen over og nyde smørrebrødet i ro og mag. Sikre dig dine poletter nu og glæd dig til en smagfuld søndag!
Årets restauranter er
Rørt
Espehus Kro
Restaurant Møntergade
Aamanns
Kilden i haven
Hallernes smørrebrød x Morgendagens Madtalenter
Bæredygtigt fanget fisk på smørrebrødsmenuen
Smørrebrødets Dag 2025 præsenteres i samarbejde med AB Catering, BC Catering og INCO, som leverer dagens skånsomt fangede fisk
Det praktiske
Billetten inkluderer 4 poletter til signatursmørrebrød og/eller hjemmelavet snaps (NB! stykkerne er halve stykker, men nok til at mætte) og vores egen iskolde festivaløl Sensommer Ale lavet i samarbejde med Nørrebro Bryghus.
Forslags-billetter skal indløses mellem kl. 11.00-13.00, men markedet er åbent til kl. 16.
Medbring egen service (tallerken og bestik).
Bemærk at billetprisen er eksklusiv billetgebyr.
RØRT
Rørts løgmad
Knuste ingridærter rørt med karameliserede løg og løgfond
Toppet med chimichurri med grillede forårløg
Ponzu laks
Rillette på varmrøget laks fra Centralrøgeriet
miso, ponzu med ristet sesam, sommerkål og koriander
Makrelmad deluxe
Grillet og røget makrel serveret på tomatrelish med creme fraiche og karse
*
ESPEHUS KRO
Rødgrød med fløde-sild
Sild med syltede bær og peberrodsflødeskum
Ægget og trøflen
Æggesalat med trøffel og bacon
*
RESTAURANT MØNTERGADE
Møntergades sild med løg og kantareller
Marineret sild smurt på rugbrød med karamelliseret løgsmør, svampemayonnaise, stegte kantareller, grillede syltede løg og æble
Den klassiske kartoffelmad
Klassik kartoffelmad med dijonmayonnaise og løg
Høns og æble
Hønsesalat med bacon og æble
*
AAMANNS
Aamanns Fiskerillette
Skånsomt fanget fiskerillette, karamelliserede løg og tomater samt estragon
*
KILDEN I HAVEN
Bønne FauxGras og Blommer
Faux Gras på svampe og hvide bønner med syltede blommer og hasselnødder
Variation af svampe
Cremet salat af svampe med karamelliseret løg, syltede og sprøde svampe fra vores venner Funga Farm
”Samsømad”
Koldrøget stør fra Lyksvad, cremet rygeost, radisser, løg, æggeblommecreme og urter
*
HALLERNES SMØRREBRØD X MORGENDAGENS MADTALENTER
Oksefilet
Oksefilet, oksehaler, hyben, choronmayonaise og karameliseret løg
Kylling Danoise
Terrine af dansk kylling, syltet rabarber, agurk, sprød salat og mormordressing
Makrelsalat
Salat af varmrøget makrel, saltede radiser, purløg og æggeblomme
Porreterrine
Terrine på porre, variation af løg, friterede kapers og urter
Hallernes kartoffel
Økologiske kartofler, citronmayonaise, sprøde løg og frisk timian
Tak til AB Catering, BC Catering og INCO for dagens (skånsomt fangede) råvarer
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra 15. – 24. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev