Surf 'n' Supper - Middag ved vandet og wakeboardopvisning

Præsenteres af Copenhagen Cable Park

Copenhagen Cable Park byder velkommen til en unik oplevelse.

Kom forbi når vi, i anledningen af Copenhagen Cooking, slår dørene op for en asiatiskinspireret tre-retters middag ved vandet. Vi serverer forretten ved kajen, så du kan nyde den mens du ser nogle af Danmarks bedste wakeboardatleter fyre den af.

For kun 100,- ekstra kan du, inden arrangementet, også selv få lov prøve kræfter med sporten. 

Gemt i en lille bugt mellem Amagerværket og Kløvermarken ligger Copenhagen Cable Park. På trods af sin placering, ledes tankerne hen på en balinesisk strandbar og afslappet surf vibe, med udsigt til sol, strand og surf. Via et kabelsystem trækkes vandsportshungrende rundt på vandet, enten på vandski eller wakeboard. Og efter en dag på vandet, kan man trække sig tilbage i beachloungen, hvor der er rig mulighed for at nyde god mad og kølige drikkevarer.

Praktiske oplysninger:

  • De der tilkøber at komme ud og wakeboarde, inden middagen, skal  ankomme senest Kl. 15.50, så der tid til at finde udstyr og klæde om
  • Medbring gerne badebukser og håndklæde
  • Ingen medbragt mad eller drikke
  • Man skal kunne svømme 200 m
  • Mindstealder 10 år (hvis man skal på vandet)

Menu

Forret: Ceviche på sæsonens fisk.

Hovedret: Koreansk pulled pork, brioche, kimchi, citronmayonnaise, friterede skalotteløg og forårsløg.

Dessert: Dulce de leche med chili, granité på hyldeblomst og thaibasilikum, hjemmelavet is og cashewnødder.



Adresse: Copenhagen Cable Park, Kraftværksvej 24, 2300 København S

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 20. – 29. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.