Tapas og fællessang

Præsenteres af Thise og Jungle Boogie Band

På Thise Mejeri elsker vi tapas og vi elsker at synge med Jungle Boogie Band og det fornemmer vi, at vi ikke er alene om. Derfor inviterer vi nu til tapas og fællessang torsdag den 12. august kl. 17.00 – 19.00.


Vi pakker en tapasboks til 2 personer med Thise oste, pølse og tilbehør fra Slagter Mortensen i Lemvig og brød fra Gårdbageriet på Mors, og vi sørger for at Jungle Boogie Band møder op med godt humør. 


Boksen er til 2 personer og når I har købt én billet, gælder det for 2 personer. I skal blot møde op ved Aarhus Kunsthal, så får I udleveret tapasboksen inkl. service og Aarhus Kunsthal vil sælge drikkevarer. Vi spiser, hygger og synger sammen. 


Vi håber, at det kan foregå udenfor, men ved dårligt vejr rykker vi indenfor i Kunsthallen. 
Vi glæder os til at se jer



Adresse: Aarhus Kunsthal

En del af Food Week
Arrangementet er en del af Food Week, som er hele Aarhus´ madfestival.  Fra mandag den 9. til søndag den 15. august hylder vi smagen og oplevelserne omkring måltidet, dykker ned i madhistorien, nørder gastro-viden, sanser, nyder og spiser sammen i hele byen.

Følg Food Week her:

Facebook

Instagram

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.