Tatar tales and servings around the world

Præsenteres af Hideaway Vingård & Figenarboret

En aften på Hideaway Vingård med uovertrufne tatarserveringer og lokal vin formidlet og serveret af kok- og kogebogsforfatter Katrine Klinken og vinavler Karin Hvidtfeldt.
 

Katrine Klinken er en gudsbenådede kok og madfaglig fortæller. Hun ELSKER råt kød, hvilket har resulteret i at hun har NYDT stort set alle tatarserveringer i alle egne af verden. Denne store kødkærlighed formidler hun gennem sin bog Tatar.

På Hideaway serverer Katrine fire af hendes absolutte favorit tatarserveringer, mens hun fortæller historierne bag sin bog og de anretningerne der serveres -  hvorfor netop disse serveringer er uovertruffne i sammensætning af smagskomponenter og tekstur. Værtinde og indehaver af Hideaway vingård, Karin Hvidtfeldt, sætter vine til serveringerne dels fra egne marker, som er på 2,3 hektar økologisk drevet vingård, men også internationale vine.  

En mundvandstrækkende aften med en spændende og grundig indføring i tatarens forunderlig verden – tatar kan ifølge Katrine ALT – derfor serveres der f.eks. tatar med citron sorbet, eller den belgiske tatar i bolle, som ikke rigtigt syner af meget,  men SMAGEN……

Der er velkomst på gårdspladsen med et glas af vingårdens bobler, en tur gennem vingården, inden alle bænkes i vingårdens Traktørsted, hvor Katrine og Karin åbner op for en aften med smagsoplevelse i særklasse. 

Alle gæster får selvfølgelig Katrines bog TATAR med hjem.

 



Adresse: Hideaway Vingård, Storemosevej 18, 4944 Fejø

Læs mere på: https://hvidtfeldt-gundersen.com/mad-og-vinoplevelser/
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.