Det levantinske køkken er en tusind år gammel tradition i et historisk område, som omfatter de fire arabiske lande, Syrien, Jordan, Libanon og Palæstina, som deler madkultur. Yusra Kom til Danmark i 2015 og har medbragt traditionen og erfaringen, som hun nu kombinerer med inspiration fra det internationale kulinariske miljø i København, og fra hendes tid i den Arabiske Golf. Du kan forvente en madoplevelse der svarer til en stor familiemiddag i et Syrisk landkøkken, hvor mama Yusra har forberedt noget ganske særligt til sine gæster. Det rustikke og det raffinerede kombineres med indsigt og kærlighed. Vi skal smage det store falafelbord, som rykker falaflen op på et helt andet niveau, end det vi kender som fastfood herhjemme. En eksklusiv oplevelse.
Din vært
Yusras køkken er en socialøkonomisk cateringvirksomhed, der laver lækre kvalitetsretter fra det levantinske og arabiske golfkøkken til danske feinschmeckere, og samtidig fungerer som en indgang til arbejdsmarkedet for mange af de kvinder med flygtningebaggrund, der på grund af forskellige udfordringer ikke har fundet et job, trods deres kompetencer og ønske om økonomisk uafhængighed.
Det praktiske
Arrangementet er indendørs. Børn skal være i følgeskab med voksne.
MENU
Falafel bord
Serveret family style, som mor laver det på landet i Syrien, på store fade med det forskellige tilbehør, så gæsterne selv kombinerer deres perfekte brunch.
Der vil være hjemmelavet falafel, friskbagt arabisk brød, friskskåret salat, tomat, agurk, forårsløg, mynte og koriander. Dertil grillede kartoffelsticks, grillede auberginesticks, syltede agurker dip af tahine og Yusras krydderier.
Mezze
Hummus
Mosede kikærter med tahin, citron og Yusras særlige krydderier.
Hummus med kebab
Mosede kikærter med tahin, citron og Yusras særlige krydderier, toppet med grillet kebab.
Mouhammara
Den velsmagende levantinske dip af moset rød peberfrugt, olivenolie, valnødder, hvidløg, tomat, brødkrummer, granatæblesirup, tahin og Yusras krydderier.
Drinks
Kold Karkadeh
En velsmagende traditionel drik lavet at udtræk af Hibiscusblomstens kronblade
Te og kaffe
Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 16. – 25. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.
Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev