Frederiksberg Høstfest 2022: Anarki x Nørbys Grøntsager

Præsenteres af Copenhagen Cooking

På Vodroffsvej på det centrale Frederiksberg ligger Anarki, der er en klassiker på bistroscenen i København. Igen i år er de gået sammen med Nørbys Grøntsager om at lave en lækker tre-retters menu.

Anarki der slog dørene op til restauranten i 2015, har lige siden været garant for en spiseoplevelse uden regler og dogmer – deraf navnet. Restauranten går kompromisløst til værks både når det kommer til maden og vinene der serveres. Tilgangen til maden er funderet i det franske køkken, men Anarki udvider gerne horisonten og lader sig inspirere af køkkener fra hele verden. Det vigtigste er, at maden smager af det den ligner. Anarki fik i 2016 tildelt en ’Bib Gourmand’ af michelin-guiden, som de lige siden har beholdt.

Nørbys Grøntsager ligger smukt placeret på Stevns hvor de, på 24 hektar jord, dyrker op mod 50 forskellige økologiske afgrøder om året. Gårdens grøntsager og æg bliver solgt til private gennem deres egen gårdbutik og derudover leverer de til fødevarefællesskaber, supermarkeder og restauranter. Energiproduktionen på gården er grøn med vindmølle, solceller og solvarme.

Det praktiske: • Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. • Vi sørger for både øl- og vinbarer på Alléen. • Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. • Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år. • I tilfælde af regn har vi sørget for tag over hovedet.

Il Fornaio sørger for håndlavet Primitivo surdejsbrød til bordet, og prisvindende økologisk extra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Partnere: Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking.

Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv gebyr.


Menu

Forret:
Syltede og friske rodfrugter med skinke fra Origreen og stracciatella fra La treccia

Hovedret:
Kyllingefrikasse, med grønt fra Nørbys grøntsager, revet peberrod og knuste kartofler

Dessert:
Rødgrød med fløde og mandelknas



Adresse: Frederiksberg Høstfest, Frederiksberg Allé, 1820 Frederiksberg

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 19. – 28. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

fredag 19. aug. 2022 kl. 17:00 - 21:00
Udsolgt
á 269,00 kr.
+ 20,00 kr.



Giv denne event som gave, hvor modtageren selv kan vælge dato og billetter.
Du bestemmer beløbet.

Køb gavekort til denne event »