Frederiksberg Høstfest: Bjørnekælderen x YesChef x Mark Hermann Chokolate

Præsenteres af Copenhagen Cooking

På Frederiksberg Allé 55 ligger Bjørnekælderen v. Mads Dalsborg, som i år har skabt en tre-retters menu til Frederiksberg Høstfest sammen med de gode folk fra YesChef og Mark Hermann Chokolate.

OBS: bemærk at lokationen er blevet ændret til Bispeengbuen grundet vejret.

Bjørnekælderen på Frederiksberg Allé åbnede i 2021 med køkkenchef Mads Dalsborg i spidsen. Mads, der tidligere har været køkkenchef og medejer af Mondän og efterfølgende køkkenchef på Bistro Panpan i ZOO, har med resten af holdet skabt en restaurant med udgangspunkt i det klassiske, franske køkken tilført et væld af nordiske råvarer.

Hos YesChef kan du få fyldt køkkenskabe- og skuffer op uanset om du er på udkig efter kvalitetsudstyr eller fantastiske råvarer. YesChef har samlet de bedste og mest innovative produkter til madlavningen, og har, uanset om du er professionel kok eller madglad amatørkok, køkkengrejet til dig. Fødevarerne hos YesChef er specielt udvalgt ud fra deres kvalitet og smag, og sortimentet rummer et væld af gode og smagfulde traditionelle fødevarer fra Japan.

Bag Mark Hermann Chokolate står Mark Hermann, hvis passion for chokolade virkelig tog fart med uddannelsen som konditor. Marks evner fik ham på det danske konditorlandshold, som han var en del af i fem år med deltagelse i DM, EM og VM, og han har desuden kreeret søde sager i køkkenerne på Michelin-restauranterne Geranium, Nimb og Søllerød Kro. Hos Mark Hermann Chokolate arbejdes der ud fra en filosofi om, at næste generation også skal kunne bruge jordens ressourcer, hvilket betyder at der aktivt arbejdes med mange af De 17 Verdensmål.

Det praktiske: • Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. • Vi sørger for både øl- og vinbarer på Alléen. • Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. • Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år. • I tilfælde af regn har vi sørget for tag over hovedet.

Il Fornaio sørger for håndlavet Primitivo surdejsbrød til bordet, og prisvindende økologisk extra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Partnere: Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking.

Bemærk at prisen nedenfor er eksklusiv gebyr.


Menu

Forret:
Jomfruhummer og Lyssej
Agurk, Risvinseddike, Kærnemælk, Miso og Tang

Hovedret:
Unghane
Ingefær, Dashi sauce, Carotter og Shiso

Dessert:
Islagkage 
Hvid chokolade, Iscreme med vanilje miso og Brombær sorbet med yuzu.



Adresse: Frederiksberg Høstfest, Bispeengen 20, 2000 Frederiksberg

En del af Copenhagen Cooking

Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking, en årligt tilbagevendende madfestival i København. I 10 dage fra den 18. – 27. august samler vi de absolut bedste kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk for at hylde hovedstadens madscene.

Følg Copenhagen Cooking her:
Facebook
Instagram
Nyhedsbrev

Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.