Winedinner med Domaine Perrot-Minot fra Morey-St-Denis – eksklusiv rød Bourgogne

Presented by Løgismose

Oplev eksklusiv rød Bourgogne, kommenteret af Christophe Perrot-Minot, på Bistro Boheme.

Det hører til absolut sjældenhederne, at vi har besøg fra Bourgogne, og det er derfor med særlig stor glæde, at vi onsdag 29. januar 2020 kan tilbyde den enestående mulighed for at opleve vinene fra Domaine Perrot-Minot kommenteret af Christophe, til Per Thøstesen fremragende køkken på Bistro Boheme!

På papiret kan Domaine Perrot-Minot bryste sig af en række imponerende besiddelser i flere af de bedste kommuner og Grand Cru marker på Cote de Nuits her i blandt Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée og Gevrey-Chambertin. I praksis er Christophe Perrot-Minot en begavet, analytisk og stålsat personlighed, som formår at præservere de enestående terroirs’ udtryk fra druerne på stokkene til den færdige vin i flasken, og det gør hans vine til en af de fornemste eksponenter for Bourgogne.

Christophes vine omtales som ‘sensuelle’, ‘aromatiske’, ‘elegante’ og ‘intense’ og hans brug af nye fade er begrænset. Pinot Noir-druens enestående parfume er i højsædet, og Christophes fokus på infusion frem for maceration giver en nærmest usammenlignelig renhed i vinenes frugtprofil.

Til middagen serveres udelukkende rødvine fra Domaine Perrot-Minot på kommune, Premier Cru og Grand Cru niveau.

Arrangementet starter kl. 19.00 – det får du:
· 4 retters menu
· Vine tilpasset menuen, fra Domaine Perrot-Minot, samt vand
· Kaffe & the

OBS: Seating ved ét langbord – begrænset antal pladser

Address: Esplanaden 8, 1263 København

Read more: løgismose.dk
Der er ingen billetter til salg i øjeblikket til denne event.